Juniorspejderne er aktive, og for det meste udendørs.
Vi tager på ture og prøver nye aktiviteter, hvor vi lærer at værne om naturen og klare os selv.
Vi mødes som udgangspunkt i spejderhytten, hvor vi træner de grundlæggende spejderfærdigheder og lærer bl.a. at håndtere en økse og rejse et telt alene.
Patruljen er central for os, og her lærer vi at samarbejde og løse selvstændige opgaver - altid i fællesskab, og naturligvis med hjælp og instruktion fra erfarne spejdere og ledere.
Hvis du gerne vil prøve at være Junior spejder så giv et kald, og lav en aftale om hvornår I kan kigge forbi og være med til et møde eller to...
Med spejderhilsen Baloo